CEA-Scan

Kit til fremstilling af 99mTc-markeret CEA-Scan.

Hver 3 ml medicinflaske indeholder 1,25 mg arcitumomab (IMMU-4 Fab' anti-CEA monoklonalt antistof-fragment: hovedsagelig bestående af Fab', men også indeholdende F(ab')2 med £ 5% af total protein med H' og L' kædefragmenter), pufret til pH 5-7, 0,29 mg stannoklorid, natriumklorid, kaliumnatriumtartrat, natriumacetat, sakkarose, argon.

Injektionspulver.

Efter fortynding med natriumpertechnetat [99mTc] opløsning, indiceres CEA-Scan kun i patienter, med histologisk påvist kolon- eller rectumcarcionoma, med henblik på afbildning af tilbagefald og/eller metastaser. CEA-Scan anvendes i de ovenfor nævnte patienter som et supplement til standard ikke-operative afbildningsteknikker som f.eks ultrasonografi eller CT-skan i følgende situationer:

Patienter med indikation af tilbagefald og/eller metastatisk kolon- eller rectumcarcionoma og som gennemgår evaluering af sygdomsudbredelse, f.eks inden operativ resektion og/eller anden terapi.

Patienter, hvor der er mistanke om tilbagefald og/eller metastatisk kolon- eller rectumcarcionoma i forbindelse med stigende carcioembryonisk antigen (CEA).

Før brug fortyndes CEA-Scan med natriumpertechnetat [99mTc] opløsning og fortyndes yderligere til et totalt volumen af 5-10 ml med isotonisk natriumklorid injektion. CEA-Scan [99m Tc] skal anvendes 5 minutter til 4 timer efter fortynding.

Den anbefalede voksen-dosis er en enkelt dosis af 1 mg af Fab'-fragment markeret med 750-1000 MBq 99mTc. Den radioaktivt markerede opløsning (5-10 ml) skal administreres som en intravenøs injektion over ca. 30 sekunder.

Imunscintigrafi, med anvendelse af plan- og SPECT-teknik, skal helst udføres 2 og 5 timer efter indgivelse.

For gentagen indgivelse se afsnit 4.4.10.

Patienter, som man ved lider af allergi eller overfølsomhed over for museproteiner.

Graviditet.

Radiofarmaceutiske midler må kun anvendes af kvalificeret personale med behørig statsanerkendelse angående brug og behandling af radionukleider.

De radiofarmaceutiske midler må kun modtages, anvendes og administreres af autoriseret personale i specielt angivne kliniske områder. De radiofarmaceutiske midlers modtagelse, opbevaring, anvendelse, flytning og fjernelse er underlagt regler og/eller respektive licenser fra statslige og lokale myndigheder.

Radiofarmaceutiske midler skal præpareres af brugeren på en måde, således at kravene angående strålingssikkerhed og lægemidlets kvalitet overholdes. Iværksæt de nødvendige aseptiske forsigtighedsregler, idet man overholder kravene i Good Manufacturing Practices (GMP) for medicinalvarer.

Umiddelbart inden brug skal medicinflaskernes indhold rekonstitueres for at præparere CEA-Scan [99mTc]. Medicinflaskernes indhold må ikke gives direkte til patienter.

Et plan-skan af hele legemet ved 2-5 timer efter indgivelse kan benyttes til at lokalisere områder med kolorectal cancer. Plan billedoptagning af bækken, underliv, bryst og hoved ved 2-5 timers efter indgivelse og med et 500 K count pr. visning foretages. Billedindsamling i analog og/eller digital ordstatus og med en 128 x 128 matrix anbefales.

Enkelt-foton emissions tomografi (eng. Single-photon emission computed tomography [SPECT]) af bækken og underliv, 2-5 timer efter indgivelse, bør også foretages. De anbefalede SPECT-optagningsparametre er: 60 projektioner i en 360o step-og-fotografér teknik, 30 sekunder pr. visning i en 64 x 64 matrix. Databehandling med filtreret bagprojektion og rekonstruktion i tre planer (transaksial, ring/coronal og sagittal) anbefales.

Variation i denne protokol (f.eks yderligere SPECT af hovedet) kan udføres afhængig af det kliniske problem. Hvis sen billedoptagning foretages (18-24 timer) kan tarm- og galleblæreaktivitet forstyrre en sand tumorafbildning. Derfor skal sådanne sene billeder sammenlignes med tilsvarende, som er optaget tidligere (2-5 timer).

Som følge af ekskretion af mærket fragment via urin, skal patienten urinere før optagelse for at formindske blæreaktivitet.

CEA-Scan er ikke specifik for kolorectal carcionoma idet CEA udpresses af andre carcionoma. Disse inkluderer forskellige carcionoma i fordøjelsessystemet (f.eks spiserørs-, mave, bugspytkirtel og galdegangstumorer), skjoldbruskmarv samt carcionoma i lunger, bryst, æggestok og cervix.

I et studie af patienter med mindst et kendt område af kolorectal cancertilbagefald eller -spredning, blev 1 ud af 122 patienter (0,8%) klassificeret som falsk-positiv. I et studie af patienter med ingen andre radiologiske tegn på kolorectal cancer, men med klinisk eller biokemisk tegn på tilbagefald eller spredning, blev 11 ud af 88 patienter (12,5%) klassificeret som falsk-positive.

Potentielle områder hvor falsk-positiv aflæsning kan opstå, specielt ved plan-afbildning, er tæt ved større blodreservoir-organer (hjerte, større blodkar etc.) ved meget tidlig billedoptagning (1-3 timer efter indgivelse), nær områder med antistoffragment-metabolisme (nyrer og urinblære), og i tarmene ved sen billedoptagning (18-24 timer efter indgivelse). Derfor anbefales billedoptagning tidligt f.eks 2-5 timer efter indgivelse. Der er mulighed for falsk-positiv resultater ved sen billedoptagning (18-24 timer) pga. tyktarmsafbildningen. Hvis imidlertid senere billedoptagelse er nødvendig for sammenligning med tidligere resultater, så kan normal aktivitet i tarmen genkendes ved at observere bevægelse i aktivitetsområdet i tarmene fra den tidlige til den sene billedoptagelse, hvilket antyder en ikke-specifik placering.

Mht. billedoptagelse af tumorer nær nyrer eller urinblære så kan urinering forinden formindske blæreaktivitet, og omhyggelig SPECT-billedoptagelse/afbildning nær nyrer og blære anbefales.

Kun varme eller randede læsioner skal betragtes som tumor-positive, medmindre andre bekræftende tegn støtter fortolkningen af en kold læsion som et cancerområde. Læsioner som er randede eller kolde udfyldes sædvanligvis til varme eller randede med tid. Ofte vil større læsioner, som følge af dårlig vaskularisering, forekomme at være kolde. Af de kolde læsioner, som var klassificeret som tumor-positive i de analyserede studier, blev alle (18 læsioner) bekræftet til at være cancer, hvilket indikerer at kolde læsioner, i en gruppe af patienter med stærk mistanke eller risiko for cancer-tilbagefald eller spredning, har en høj sandsynlighed for være maligne.

CEA-Scan afbilder kolonrektal cancer inklusive tumorudfældninger mindre end 1 cm i diameter og har en 98% forudsigelighedsværdi mht.tilbagefald/ metastaser af kolonrektal cancer, når både CT og CEA-Scan er positive for en læsion, og en negativ orudsigelighedsværdi på 75% nårbegge undersøgelser er negative for et område.

Lever: CEA-Scan giver komplementær information til CT når kolonrektal cancer har forårsaget sekundære i leveren.

Ekstra-hepatisk område af underlivet og bækkenet: CEA-Scan er signifikant mere følsomt end CT for lokalisering af spredning af kolorectal cancer i det ekstra-hepatiske område af underlivet og bækkenet.

Knogler og hjerne: Andre konventionelle diagnostiske teknikker end CEA-Scan bør anvendes for at identificere mulig spredning af kolonrektal cancer til knogler og hjerne.

Anafylaktisk og andre hypersensitive reaktioner er mulige når museproteinmateriale gives til patienter. Passende kardiopulmonare genoplivsningsfaciliteter og trænet personale skal være til rådighed med øjeblikkelig varsel i tilfælde af en uønsket bivirkning.

HAMA er blevet observeret før og efter enkelt-indtagelse af CEA-Scan (se Uønskede virkninger). HAMA til fragment blev observeret at udvikledes i £ 1% af patienter, som modtog CEA-Scan. Yderligere er patienter, som tidligere har modtaget musemonoklonale antistofprodukter, mere udsat for at have HAMA. Hos personer med HAMA er der større chance for allergiske eller hypersensitive reaktioner og formindsket virkningsfuldhed ved tumorafbildning.

Kliniske data, der beskriver sikkerhed og virkningsfuldhed af multiple injektioner, er kun tilgængelig for 22 patienter. Gentagen indgivelse et interval af mindre end tre måneder bør kun ske for patienter, hvis sera ikke indeholder human anti-mus antistof (HAMA) målt ved en sædvanlig analyse. Den samlede strålingsdosis, som en patient har modtaget over tid skal også medtages i overvejelserne.

Der er ikke blevet foretaget undersøgelser med patienter under 21 år.

Der er ikke foretaget formelle undersøgelser hos patienter med nyre- eller leversvækkelse. Som følge af den lille dosis af indgivet protein og den korte halveringstid for 99mTc-dosis, er justering sandsynligvis ikke nødvendig.

Der er ikke blevet foretaget formelle undersøgelser angående mediciners gensidige påvirkning, og der foreligger indtil dato ingen tidligere beskrivelser af sådanne påvirkninger.

Når det er nødvendigt at give radioaktive medicinalprodukter til kvinder i den fødedygtige alder, skal information om evt. graviditet altid indhentes. Enhver kvinde med udeblevet menstruation må antages at være gravid, indtil det modsatte påvises. Når der er tvivl herom, er det vigtigt, at radioaktiv stråling reduceres til et minimum, der er konsistent med et niveau, hvor de ønskede kliniske oplysninger opnås. Alternative metoder, der ikke indebærer ioniserende bestråling, bør overvejes.

Radionukleid-procedurer, som udføres på gravide kvinder, involverer også en strålingsdosis for fosteret. CEA-Scan bør undgås under graviditet. Indgivelse af 740 MBq CEA-Scan vil give en estimeret absorberet dosis på 4,1 mGy til et foster i et tidligt stadium.

Før indgivelse af et radioaktivt medicinalprodukt til en mor som ammer, bør det overvejes, om undersøgelsen med rimelighed kan udsættes, indtil moderen er ophørt med at amme, og om det mest hensigtsmæssige radioaktive medicinalprodukt er blevet valgt under hensyntagen til udskillelse af radioaktivitet i modermælk. Hvis indgivelsen betragtes som nødvendig, skal amning stoppes og evt. udpumpet brystmælk skal destrueres. Normalt anbefales det, at amning genoptages, når niveauet i mælken medfører en strålingsdosis over for barnet, der ikke overstiger 1 mSv. På grund af den korte, seks-timers halveringstid af 99mTc, kan en dosis på mindre end 1 mSv i modermælken forventes ét døgn efter, at indgivelsen med CEA-Scan [99mTc] har fundet sted.

Ingen kendte effekter.

1. De følgende mindre og begrænsede bivirkninger er blevet rapporteret: 1) Forbigående eosinofili; 2) kvalme; 3) betændelse; 4) nældefeber; 5) generel kløe; 6) hovedpine; 7) mavebesvær; og 8) feber.

2. Der har været én rapport, ud af et samlet antal på over 500 patienter, som har modtaget produktet indtil dato, hvor et synligt epileptisk krampeanfald "muligvis kunne relateres" til CEA-Scan [99mTc] indgivelse.

3. HAMA: Tilstedeværelse af HAMA og human anti-mus fragment er blevet rapporteret i patienter før og efter indgivelse af CEA-Scan (£ 1% af patienter udvikler HAMA overfor antistoffragmentet). På trods af at ingen hypersensitive reaktioner overfor CEA-Scan er blevet observeret indtil dato, er det muligt at sådanne reaktioner kan optræde og resulterer i hypersensitive reaktioner, anafylaktisk chock, serumsygdom eller død.

For hver patient må udsættelse for ioniserende stråling være forsvarlig i forhold til den forventede fordel. Det niveau som anvendes må være således, at den resulterende strålingsdosis er så lav som den kan opnås, under hensyntagen til opnåelse af det ønskede diagnostistiske resultat. Udsættelse for ioniserende stråling er sammenkædet med cancerfremkaldelse og kan føre til mulig udvikling af arvelige defekter. For diagnostiske nuklearmedicinske undersøgelser antyder materialet, at de utilsigtede virkninger optræder med lav frekvens som følge af anvendelse af lave strålingsdoser.

For de fleste diagnostiske undersøgelser hvor en nuklearmedicinsk-procedure anvendes, er den anvendte strålingsdosis (effektive dosis/EDE) mindre end 20 mSv. Højere dosis kan retfærdiggøres i visse kliniske tilfælde.

Intravenøs indgivelse af intakt IgG og F(ab')2 fra IMMU-4 i terapeutiske doser op til 25 mg har ikke vist nogen alvorlige utilsigtede reaktioner. Fab'-fragmenter er påvist at være mindre immunogen end intakt IgG eller F(ab')2-fragmenter.

Hvis det usandsynlige skulle hænde, at en radioaktiv overdosis af CEA-Scan indgives, kan den absorberede patientdosis reduceres ved at øge den orale eller intravenøse væskeindtagelse for at fremme udskillelsen af det radioaktive sporstof.

Farmakologisk terapeutgruppe: Radiolægemiddel til tumordetektion, ATC V09I A01.

Ved de koncentrationer og aktiviteter, der forekommer i forbindelse med diagnostiske procedurer, har CEA-Scan [99mTc] tilsyneladende ingen farmakodynamiske virkninger. CEA-Scan [99mTc] er ikke entydig for kolorectal carcionoma, idet CEA udpresses af andre carcionoma (se afsnit 4.4.4).

Farmakokinetiske undersøgelser blev udført efter intravenøs indgivelse af produktet. Én time efter infusion lå blodniveauet på 63%, efter fem timer på 23% og efter 24 timer på 7% af basisniveauet. Fordelingens halveringstid var ca. en time; udskilningshalveringstiden var 13 ± 4 timer med 28% af det radioaktive sporstof udskilt via urin i løbet af de første 24 timer efter indgivelsen.

Kun et begrænset antal af prækliniske undersøgelser med midlet, der enten er markeret eller umarkeret, er blevet udført. Disse undersøgelser har ikke afsløret noget usædvanligt. Det skal imidlertid bemærkes, at disse undersøgelser ikke vurderede mutagenicitet, karcinogenecitet eller eventuel indvirkning på reproduktionsaktiviteten.

For dette produkt er den effektive dosisækvivalens, på basis af en indgivet aktivitet på 750 MBq, typisk 9,8 mSv for en person på 70 kg.

Technetium [99mTc] nedbrydes under afgivelse af gammastråling med en energi på 140 keV og en halveringstid på 6 timer målt i forhold til technetium [99mTc] der kan betragtes som quasi-stabil.

Strålingsdosimetri for individuelle organer viser generelt et lavt aktivitetsniveau. Som det kan forventes for et antistof med lille molekylestørrelse, var det højest i nyrerne. Værdierne blev beregnet iflg. Medical Internal Radiation Dosimetry (MIRD). Data repræsenterer middelværdi for ti patienter med undtagelse af nyrer (ni patienter), æggestokke (otte patienter) og testikler (to patienter).

Effektiv dosisækvivalens 13,1 µSv/MBq
Effektiv dosis 9,1 µSv/MBq

Stannoklorid, dihydrat

Natriumklorid

Eddikesyre, glacial

Saltsyre

Kaliumnatriumtartrat, tetrahydrat

Natriumacetat, trihydrat

Sakkarose

Argon

Ingen kendte.

Opbevaringstiden for dette kit opbevaret ved 2-8° C er 36 måneder efter fremstillingsdatoen.

Efter rekonstitution og radiomarkering kan materialet opbevares ved rumtemperatur (15-25°C), hvorefter det skal anvendes i løbet af 4 timer.

Opbevar det markerings kit ved 2-8° C.

Materialeindhold:

Fem medicinflasker, hver præpareret så de indeholder 1,25 mg lyofiliseret CEA-Scan monoklonalt antistoffragment.

Medicinflasker overholder regler for glastype I.

Hver medicinflaske er tillukket med en brombutyl gummiprop med et blåt flip-off segl.

Læs alle anvisninger grundigt inden tilberednings- og fremstillingsproceduren startes.

Alle procedurer skal udføres med en aseptisk metode og de sædvanlige forsigtighedsregler for håndtering af radionukleider skal overholdes.

1. Fremskaf et 925 - 1110 MBq/ml natriumpertechnetat [99mTc] (fra en kommerciel leveringskilde) i en natrium salin injektion.
1. Fortynd det lyofiliseret materiale med 925 - 1110 MBq [99mTc] natriumpertechnetat i en afskærmet CEA-Scan-medicinflaske.
2. Ryst medicinflasken i 30 sekunder, så dens indhold af natriumpertechnetat [99mTc] kommer i kontakt med antistoffet. Lad markeringsreaktionen fortsætte i mindst 5 minutter. Tilsæt 1 ml isotonisk natriumklorid injektion for at gøre det nemt at fjerne indholdet. Prøv produktet i en passende dosiskalibrator.
3. Afhængig af den målte aktivitet i aktivitetskalibratoren, udtræk en tilstrækkelig produktmængde til at give den ønskede aktivitet (750 - 1000 MBq 99mTc se afsnittet Dossering og ingivelse). CEA-Scan [99mTc] kan anvendes efter fem minutter og skal anvendes indenfor fire timer efter præparering. Efter fortynding kan CEA-Scan [99mTc] opbevares ved rumtemperatur.
4. Før indgivelse skal opløsningen inspiceres visuelt for opslæmmet materiale og fejlfarvning. Hvis en af disse tilstande er tilstedeværende skal produktet kasseres.

Efter radiomarkering af antistoffragmentet fortynder man en 10 µl prøve med en 1,5 ml saltopløsning. Bestem den radiokemiske renhed vha. "øjeblikkelig" tyndtlagskromatografi (Instant Thin Layer Chromatography) på 1 x 9 cm glasfiberstrimler imprægneret med silica-gel, idet man bruger acetone som opløsningsmiddel. Når den forreste del af opløsningsmidlet kommer 1 cm i nærheden af strimlens overside, skal den fjernes, skæres i to halvdele, og hver halvdel placeres i adskilte glasrør. Udfør tælling af hvert rør i en gammascintillationstæller, dosiskalibrator eller radiokromatogramanalysator. Beregn procentindholdet af frit technetium på følgende måde:

6.6.2 Bortskaffelse

7. INDEHAVER AF MARKETINGSAUTORISATION

8. MARKETINGSAUTORISATIONSNUMMER

9. DATO FOR FøRSTE AUTORISATION (FORNYELSE AF AUTORISATIONEN)

9 January 1998

click here to go back to Package Inserts